Året der gik i Itera 2020

Merry-christmas-1200x628

2020 har på mange måder vist sig fra en anderledes side for os alle. På trods af lockdown og restriktioner, har året dog også vist en masse lyspunkter for virksomheden, vore kunder og ikke mindst medarbejdere. 

Vi vil derfor gerne sige tak til 2020, for i den grad at have stået I digitaliseringens navn, og det i et tempo som normalt havde taget flere år.  Det betød ganske enkelt, at vi fik udfordret os selv og vore kunder hvor der er leveret projekter på distancen med Teams-møder “en mas” både internt, med kunder og samarbejdspartnere. Der er kommet flere kunder til og underskrevet nye, store rammeaftaler. Blandt højdepunkterne for året kan nævnes:   

Lynudrulning af Teams til forskellige kunder 
Bl.a. for ejendomsmæglerkæden home, der i Coronaens spæde start fik Teams rullet ud på kun 24 timer til alle sine mæglere, noget som normalt tager uger. 

Strategisk samarbejde med Cognite, i bl.a. Energisektoren 
Vi har i år forstærket vores samarbejde med Cognite. Cognite leverer bl.a. et produkt kaldet CDF (Cognite Data Fusion), der er banebrydende i sin evne til at digitalisere og kontekstualisere data i ”heavy asset” industrier som energi og forsyning, produktionsvirksomheder m.m. gennem machine learning og AI, og videre mod såkaldte ”digitale tvillinger”. Et samarbejde som I den grad understøtter vores fokus på, og engagement i, Energi & utility-sektoren. 

Bank og finanskunder rykker med fokus på cloud og sikkerhed 
Digitalisering af processer og cloudmigrering er fortsat i 2020 med uformindsket styrke, og med et endnu større fokus på SmartBanking, sikkerhed, AML og KYC.  

Europas bedste PMO 
Itera blev i efteråret kåret til Europas bedste projektorganisation og kom i top 4 på verdensplan. En pris der naturligvis gør os stolte, men også en pris der minder os om, hvor heldige vi er, over at have et forretningsfundament der beror på digitale løsninger og samarbejde på tværs af landegrænser. Ikke bare under pandemien, men som en del af vores forretningsmodel.  

Bæredygtighed i stort Online-event på tværs af 5 lande 
Vi runder året af i digitaliseringens, projektledelsens og Teams-mødernes tegn, idet vi netop har afholdt et stort online event på tværs af vores knap 600 medarbejdere i de 5 Itera lande: Norge, Island, Danmark, Slovakiet og Ukraine. Temaet var bæredygtighed - for verden, for vores kunder og vores virksomhed. 

Bæredygtighed er et tema som vi tager med os ind i 2021 og vil dedikere et endnu større fokus på.   

Vi har også et andet lille es i ærmet, men det fortæller vi mere om i 2021.  

Tak for i år!